Historie

billede2 v2

Personerne bag International Wind Energy ApS har været med, siden vindmøllebranchen tog sine første spæde skridt i begyndelsen af 1990’erne. Vi har nu knap 20 års erfaring med investering i vindmølle- og solprojekter, og har derved opnået en tilbundsgående erfaring med alle aspekter af disse investeringer.

Fra 2003 og frem har vi udelukkende fokuseret på det tyske marked. Vi har siden da gennemført investeringer i knap 150 vindmøller med en samlet kapacitet på 250 MW. Projekterne strækker sig fra enkeltmøller på 660 kW til hele parker på op til 30 MW. Vi har erfaring med alle producenter fra WindWorld til Bonus, NEG Micon, GE Wind, REpower, Vestas og Enercon. I 2012 købte vi vores første solprojekt på 3,2 MWp syd for Magdeburg. Siden er det blevet til i alt 25 MW solprojekter.

Sideløbende med formidling af vindmøller har vi specialiseret os i administration af investorernes vindmølleinvesteringer. Vi har således opbygget en portefølje på knap 110 vindmøller, som alle administreres hos os. Det er afgørende for os, at vore investorer får den bistand, som de har behov for, for at få det fulde udbytte og den fulde tilfredshed med deres vindmølleinvestering.

IWE er oprindeligt startet af Peter Rasmussen og drives nu videre af hans søn, Casper Rasmussen. Casper Rasmussen har en uddannelse indenfor vindenergi fra Universität Oldenburg og har boet mange år i Tyskland. Virksomheden drives fortsat efter de grundlæggende principper om troværdighed, ordentlighed og maksimal sikkerhed for investor. Vores afgørende forcer er vores store erfaring og evnen til at få investeringerne til at lykkes.

Hos familievirksomheden International Wind Energy ApS får De en seriøs og troværdig partner, der via erfaring og kontinuitet sikrer Dem optimalt udbytte og sikkerhed i deres investering.

Velkommen som investor.

 

SIKKERHED
I INVESTERINGEN

 
checkmark Afregningsprisen for strøm er høj og fast i 20 år.
checkmark Driften er sikret ved lange garantiaftaler med producenterne.
checkmark Tysk finansiering med fast lav rente.
checkmark Attraktivt alternativ til ejendomme og aktier. 

bn bestil da